Skrevet februar 2, 2010 | kategori: Nyheder
Det er med stor glæde at kunne fortælle, at Forlaget Myll nu er blevet 1 år gammel. Det har været et hæsblæsende år, som vi virkelig fik kickstartet med udgivelsen af den første Stein Bagger bog - Fupfabrikken. Det blev en kæmpe succes, og en lille bonus var selvfølgelig, at flere folk fik øjnene op for ebøger og ebogsforlaget Myll.
Vi spurgte den anden dag på Forlaget Mylls twitter-profil, hvad en god fødselsdagsgave skulle være fra os til alle jer. Der var næsten enighed om, at vi skulle tilbyde 50% på alle ebøgerne. De sociale medier har talt - og vi giver derfor 50% rabat på alle ebøgerne frem til og med fredag. Tilbuddet ender kl. 15.00 fredag d. 5. februar 2010.
For at benytte dig af rabatten, skal du indtaste rabatkoden: myll
Det får du mulighed for, når du har puttet en ebog i indkøbskurven i vores Ebog Webshop på http://myll.dk/shop.

Forlaget Myll er stadig et iværksætterforlag, men vi fortsætter kampen i 2010, og vi er sikre på at der vil komme meget mere tryk på end vi tidligere har set. Vi ser frem til at ebogslæserne virkelig slår igennem i 2010, og at der så sker ting og sager på ebogsmarkedet. Apples iPad har allerede skabt overskrifter, og når først den kommer til Danmark, så vil det med tiden blive helt normalt at sidde i sofaen og læse ebøger.
Har du en indre forfatter gemt i dig, men aldrig turde få den udgivet som trykt bog, så er mediet ebøger for dig - for her kan du få udgivet din bog uden enorme opstartsomkostninger og du har mulighed for at udgive meget specifikke niche-bøger. Læs mere om det her - Få egen bog udgivet.
» I Nyheder