Stein Bagger sagen er startet
by Billy on juni 10, 2009
Det er nok ikke gået manges ører forbi, at sagen mod Stein Bagger er startet. Alle de store medier har fulgt sagen i løbet af dagen, og det helt store har været, at Danske Bank nærmest har foræret Stein Bagger penge på et sølvfad.
Danske Bank har presset på overfor Stein Bagger
Det viser sig åbenbart, at Danske Bank nærmest har presset på overfor Stein Bagger om at han skulle tage imod flere penge, hvis han kunne nå at bruge dem. Og havde de fulgt deres egne regler, så var han blevet opdaget.
Forlaget Myll har også tæt fulgt sagen, specielt fordi vi har udgivet bogen “Fupfabrikken“, der er en rigtig god ebog om hele forløbet op til Stein Bagger blev fanget. Skrevet af journalisten Kristian Hansen, hvem var med til at kåre IT factory til årets IT virksomhed kort før det hele brød løs.
Når Fupfabrikken er købt, får man adgang til et login område, hvor der løbende vil blive fulgt op på sagen om Stein Bagger.
Bo Elkjær følger Stein Bagger sagen på Twitter
Der er sket et lille gennembrud i hvordan nogle medier har bragt denne sag. På den, i Danmark, forholdsvis ukendte web 2.0 tjeneste Twitter, har et par journalister siddet og kommenteret, helt live, på sagens gang. Det sker igennem Bo Elkjær, journalist fra Ekstra Bladet – find hans profil her – http://twitter.com/bo_elkjaer.
Det er spændende at man nu løbende kan følge hans små tweets, der beskriver de mest væsentligste punkter i sagen om Stein Bagger. Det giver næsten en følelse af at man selv er der.
Hans sidste tweet om sagen i dag, var (og jeg citerer)
#bagger 1539: dommeren: ”De er nu ikke længere sigtet, men tiltalt.” 1540: Dagens retsmøde hæves.
Det vil blive spændende at følge sagen om Stein Bagger de næste par dage, og specielt om det får nogle konsekvenser for Danske Bank og deres aktier i forbindelse med deres store fadæse.

Skriv en kommentar